Græstage burde hedde grønsværstage. Det er nemlig ikke græs det hele, og det bør det heller ikke være, hvis det skal være kønt og bandsikkert.

Det bedste er at bruge rullegræs, for så er tørven sikret mod erosion, og planterne er i fuld vækst. Gerne den type, som har hvidkløver med. Det giver et kønnere og mere frodigt tag. På tagets solvendte side bør størstedelen af græsset være rødsvingel, men på skyggesiden kan man i stedet bruge f.eks. engrapgræs som hovedsort.

Det er vanskeligt at sige præcist, hvor tykt jordlaget skal være. Man kan derimod vende det om og sige det sådan: jo tykkere jordlag, jo mere græs får man; og omvendt: jo tyndere jordlag, jo mere stenurt, husløg og andre tørketålende stauder får man. Jeg har netop set et urtedækket tag på Öland. Det var ca. 15 cm tykt og meget frodigt – selv på den sydvendte side.
Vi foreslår følgende blanding: 2 dele filtergrus (2–6 mm), 1 del harpet muld og 1 del LECA-nødder (8–16 mm). Husk også at lægge et drænlag under denne blanding, så overskydende vand kan sive bort i tide.

Men det springende punkt i at lave et vellykket græstag er tagkonstruktionen inde under grønsværen. Den skal kunne bære tørvens vægt + vægten af det vand, der kan rummes i 15 cm tørv, + vægten af et lag tøsne. Det bliver i runde tal ca. 50 + 500 + 200 = 750 kg/kvadratmeter!. Desuden er det aldeles afgørende, at membranen mellem tagkonstruktionen og grønsværen er 100% tæt. I gammel tid brugte man birkebark, men i dag findes der svejsede folier, som er endnu bedre.