Etablering af ny ridebane

I årevis har vi været ærgerlige over vores tidligere ridebane. Den var for tung og våd, og så var den frossen og derved ubrugelig halvdelen af året.

Derfor besluttede vi, at der måtte en ny ridebane til.

Specielt det med at banen var våd ville vi undgå for fremtiden. Vi har to gange tidligere fået lavet ridebane. Begge gange uden dræn, og begge gange har vi fortrudt at der ikke var dræn i. Så denne gang valgte vi en bane konstruktion, som har dobbelt dræn. Det vil sige, at banen både har et drænende lag af knuste tegl samt et markdræn i bunden.

Først blev den gamle ridebane gravet ud. I alt mere end 800 tons jord blev kørt væk.

Da vi er mindre end 150 meter fra Gilleleje Å, måtte vi ikke lægge de udgravede materialer i en lavning på folden, som ellers trænger til at komme op i niveau. Så det hele blev kørt bort.

Det er det samme der gælder for etablering af Mødding.

Dernæst blev der gravet drænrender i det nivellerede plan. I bunden af renderne ligger der drænrør omviklet med Fibertex, som er dækket af nøddesten. I bunden af renderne samles rørene i tre brønde, for endelig at løbe under folden og ud i åen.

Oven på den drænede grund blev lagt hele 30 cm knuste tegl. De knuste tegl har den egenskab, at de dræner banen hurtigt - ligesom en mursten, der suger vand som en svamp.
På samme måde opmagasinerer de knuste tegl store mængder vand, som vil frigøres langsomt i tørre perioder, så banen ikke bliver for støvende. Det vand som de knuste tegl ikke suger, vil blive drænet bort af markdrænet i bunden.
De knuste tegl blev stampet.

Oven på teglene er der stampet 10 cm granitmel, som skal danne det faste underlag under selve ridebanelaget.

På den måde adskilles ridebanelaget fra de drænende lag. Granitmelet er meget hårdt, når de er stampet - men det lader vand passere lige igennem.

Så var det tid til selve ridebanelaget. Med en spredevogn blev først et lag grus og dernæst et lag spåner spredt ud på banen. Disse materialer - i alt 7 cm - blandes efterfølgende, når banen tages i brug.

3 uger er gået med etableringen af banen. 800 tons materialer er kørt væk fra banen, der er etableret næsten 400 meter dræn og lagt mere end 1.000 tons materialer på.
Men vi er også glade for den.

Udendørs træningsfaciliteter

Ved planlægning af udendørs trænings faciliteter er det vigtigt at disponerer over tilstrækkelige og egnede arealer. Arealerne skal være i stand til at tåle trafik, belastning, regn og bør være godt drænet.

Det er vigtigt at være opmærksom på de kræfter, hvormed hesten belaster jordbunden, når den færdes på banen dagligt år efter år under alle vejrforhold. For at opnå en god ridebane er banens opbygning derfor afgørende.

Størrelsen på ridebaner

Der er ingen standardmål for ridebaner, med undtagelse af baner til konkurrence, her er kravet til en standard dressurbane 20x40 m og for dressurbaner til internationale konkurrencer er kravene 20x60 m. Udendørs baner for ridebanespringning bør være minimum 50x100m. For at banen kan anvendes til kørestævner bør den være minimum 40x100m. En afstandszone på min 20m fra bane til tilskuerpladserne anbefales.

Placering
Ved banens placering bør der tages hensyn til jordens beskaffenhed både i overfladen og længere nede, grundvandets højde, naturlig dræning og terrænets hældning.

Følgende bør også indgå i overvejelserne:

Terrænets hældning
Læforhold
Placering i forhold til stald
Adgangsforhold til banen
Muligheder for fremtidig udvidelse
Sikring mod forstyrrelser såvel visuelle som lydmæssige.

Indgang
Banens indgang bør have en bredde på min 3 m så der er adgangsmulighed for lastbil der skal læsse materialer af.

Dræning

I langt de fleste tilfælde er det nødvendigt med en grundig dræning så regnvand hurtigt bliver ført bort fra banen. Drænslangerne bør placeres med en indbyrdes afstand på 4-5 m. Banen bør have noget fald for at få afløb fra overfladevand (1-2 % ud mod kanterne).

Banens opbygning
Er man så heldig at have fast stenfrit sand, der hvor banen anlægges, er det kun lidt der skal gøres, efter at banen er drænet og jævnet af. Måske skal der blandes et par cm grov flis ind i toplaget.

Normalt fjernes muldlaget, hvorefter der lægges en geotekstildug ud, som dækker hele banen. En sådan dug er også nødvendig på stenet undergrund for at hindre til blanding af sten i toplaget. Oven på dugen lægges et bærelag, som skal komprimeres. Her er et af hovedpro-blemmerne ved moderne ridebaner. Det er ikke let at finde et materiale, der samtidig med at det komprimeres, tillader regnvandet at komme igennem. Bliver bærerlaget for tæt og hårdt, kan vandet ikke sive igennem og bliver bærelaget for løst vil "hestenes hove" blande blande toplaget med bærelaget. Et almindeligt bærelag er grus med kornstørrelse 0-20mm. Der er også gode erfaringer med et bægerlag bestående af stenmel.Tykkelsen på bærelaget er afhængig af undergrunden. 150 mm er normalt en god tykkelse.

Toplag
Mange forskellige materialer kan anvendes som toplag. Mest almindeligt er forskellige typer af sand, flis, slagger, gummi materialer samt kombinationer heraf. En kombination af sand og træflis giver en stærk, stabil og elastisk bane.

På toppen af bærelaget skal der være et løst fjedrende lag f.eks. 40 mm lerfrit sand med jævn kornstørrelse og 10 mm grov flis. Det kan være nødvendigt at prøve sig lidt frem. Start med lidt grovflis og supplere hvis banen bliver for tung.

TIPS! Hvis der er anvendt for groft sand i toplaget og banen ikke vil "sætte sig", kan det hjælpe at fordele lidt stenmel jævnt i toplaget og efterfølgende harve det ned i banen.

Opreven gummi fra bildæk er blevet anvendt som toplag på nogle baner og fungerer fint. Gummiproduktet bør blandes ind i toplaget af sand, f.eks 1 del gummi og 4 dele sand.

Ved anvendelse af gummiprodukter m.m. i toplaget er det vigtigt at være opmærksom på at produkterne er miljøgodkendt, da der har været produkter på markedet hvor dette ikke er tilfældet.